Mårup Østerstrand
I dette skønne plantageområde finder du Nordøens bedste sandstrand. Bugten fra Lilleøre til Issehoved har dejlig sandstrand hele vejen, og i havet er der mulighed for windsurfing og paddleboard.
I Mårup by, ca 2 km væk, er der en velassorteret og nyrenoveret Dagli’ Brugs, som har åbent hver dag hele året. Her er også cykeludlejning lige overfor, og i og omkring byen finder du cafe og landevejsboder med lokaldyrkede grøntsager. Fortsætter du stik vest, kommer du til den hyggelige Mårup Havn med fiskerestaurant og god plads til lystbåde samt hyggeligt havnemiljø.